Personlig udfordring

Præstationsangst

Hvad er det?

Angst forbundet med når man skal præstere (præstationsangst), kan forekomme i forskellige situationer. Den hyppigste jeg har stiftet bekendtskab med i min klinik, har været eksamensangst.

Eksamensangst er en retning fra præstationsangst, som henviser til eksamenssituationer. Men denne type angst har samme symptomer og foregår på samme måde. Al præstationsangst er kontekstbestemt.

Præstationsangst er en tilstand, som for det meste påvirker både tanker, følelser, kroppen og adfærd.

Symptomer

Den måde tanker kan blive påvirket på, er som regel meget negativ. Det betyder at når præstationsangst får lov at påvirke vores tanker, så starter der ofte en nedadgående spiral af saboterende tanker. Disse tanker kan påvirke vores overbevisninger. Fx kan man helt miste troen på sig selv.

Et godt eksempel er en person med eksamensangst, der på trods af at have forberedt sig, pludselig ikke tror på sig selv eller egen kunnen. Det er her at tankerne og overbevisninger fylder mere end bare almindelig nervøsitet.

Har man enten præstationsangst eller eksamensangst, kender man til følelsen af nervøsitet, dog oftest i en højere grad. Nervøsiteten kan føles invaliderende og fylde så meget, at der ikke er plads til andet. Følelser som overblik og tilstrækkelighed, kan også blive højt påvirket.

Der kan forekomme kropssymptomer, som i de fleste tilfælde beskrives som forhøjet vejrtrækning, trykken for brystet, forhøjet temperatur, svedeture og anspændtheder omkring nakken og skuldre. Nogle mennesker der lider af præstationsangst eller eksamensangst oplever enkelte eller flere af disse symptomer.

Præstationsangst og eksamensangst opstår ikke nødvendigvis først i det, der skal præsteres foran andre. Det kan også forekomme under fx forberedelsestiden under en eksamen. Også selvom det er flere uger forinden. Dette kan påvirke personens adfærd til ikke at være i stand til at strukturere, planlægge eller koncentrere sig under forløbet. Er man ramt på denne måde, kan det betyde at de kompetencer man har tilegnet sig, kan blive kraftigt påvirket. Man er pludselig ikke i stand til at kunne være sig selv, eller gøre det man ved, man godt kan gøre.

Har man præstationsangst eller eksamensangst kan man føle at have et handicap, som kommer til skue i bestemte situationer. Dette kan for mange føre til undvigelsesstrategier – altså at man helt undgår situationer, hvor dette opstår. Eller at man helt mister troen på sig selv og mister sin selvtillid.

Det rammer mennesker på forskellige måder og nedsænker livskvaliteten.

Hvad kan man gøre ved det?

Oplever man at lide af dette problem, er der masser af hjælp at hente. I disse tider er det meget almindeligt at få professionel hjælp til dette.

Terapi vha. hypnose vokser i større og større udstræk og flere der lider af præstationsangst og eksamensangst vælger at lade sig behandle med hypnoterapi.

Præstationsangst eller eksamensangst kan bunde i forskellige ting. Behandlingerne er derfor individuelle og varierer fra person til person.

Mennesker der får behandlet sin præstationsangst og eksamensangst, oplever at de får ro på tankerne, styr på følelserne og de kropslige fornemmelser. Og deres adfærd bliver mere rolig – ja næsten helt normal. Det kan skabe mere frirum i tankebanerne samt kreative tanker. Man kan nøjes med ”bare” at føle sig nervøs. Ja måske skifte følelsen ud med at glæde sig, til at vise hvad man kan. Kroppen kan opnå følelser af let spænding, ro og afslapning – og der er mulighed for at planlægge og strukturere – ja faktisk tænke klart under hele forløbet. Dette skaber nye muligheder og en forhøjet glæde og tilfredshed hos mange, som har lidt af enten præstationsangst eller eksamensangst.

Har du nogle spørgsmål vedrørende præstationsangst, så er du velkommen til at kontakte mig.

Denne type behandling kan behandles med 1-3 behandlinger. Vil du høre nærmere om dine muligheder. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til mig. Fortæl mig om din situation ved at skrive til kontakt@juliekrag.dk eller ved find øvrige kontaktoplsyninger på https://www.juliekrag.dk/kontakt/

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *