OM HYPNOTERAPI

Hypnoterapi er en gren af psykoterapi, som udnytter den dybt afslappede tilstand af fokuseret opmærksomhed – også kendt som trance eller hypnose. 

Gennem guidede visualiseringer og beroligende ord guides du ind i en tilstand, hvor dit sind er mere åbent for positive forandringer. Det er en fokuseringstilstand, der kan sammenlignes med, når man drømmer, mediterer eller indlever sig i noget.  

Nutidige studier viser, at hypnose ser ud til at gøre psykoterapi mere effektiv.

HVAD ER HYPNOTERAPI

Hypnoterapi

  • Er hypnose anvendt med et terapeutisk formål.

Hypnose

  • Er en fokuseret tilstand – en bevidst anvendt tilstand af trance

Trance

  • Er en naturligt forekommende bevidsthedstilstand, der giver lettere adgang til fortrængte oplevelser – både positive som negative, hvilket giver mulighed for at hente ressourcer samt bearbejde tidligere hændelser

Du er naturligt i trance

  • Op til flere gange hver eneste dag
  • Umiddelbart før og efter du sover
  • Når du falder i staver
  • Er i flow,
  • Dagdrømmer
  • Lader tankerne vandre
  • Imens du fx kører bil
  • En indadvendt afslappet fokuseret tilstand, der opleves som behagelig
  • Det er samme tilstand du tilgår under meditation.

Videnskabelig forskning har endvidere påvist, at der er en direkte sammenhæng mellem graden af afslappethed og vores evne til at opfatte, og trancetilstanden er blandt andet karakteriseret ved en dyb afslappethed.

HVORDAN VIRKER HYPNOTERAPI?​

Din hjerne under hypnose er i en ændret bevidsthedstilstand, som kendetegnes ved en høj grad af fysisk afslapning og koncentreret indadvendt opmærksomhed med øget fokus og modtagelighed for relevante løsninger.

Med kontakten til underbevidstheden er det muligt at tilgå ubevidste svar og løsninger  og forløse gamle begrænsninger og tillære nye programmeringer i hjernen.

Hvordan virker hypnose i hjernen?

Med hypnoterapi kan du danne nye spor i hjernen. Du kan træne adfærd, følelser, nye evner, overbevisninger og endda indleve dig i en ny identitet imens at du er under påvirkning af hypnose. Når hypnoterapi har et terapeutisk formål, som oftest er at forandre noget uhensigtsmæssigt til noget positivt, bliver du præsenteret for en forandringsproces, som du kan træne og udvikle under denne fokuserede kreative bevidsthed, som du er i kontakt med. Når du træner forandringen i hjernen, danner den sig nye spor, forstået på den måde, at hjernen danner sig indtryk af, allerede at kunne forandringen.

Det er det, der kaldes for neuroplasticitet.

Værd at vide om neuroplasticitet og hypnose

At hjernen er plastisk, betyder at hjernen formbar og modtagelig for udvikling og tillæring af forandring hele livet. Gennem visualiseringer og indre forestillinger arbejder du med neuroplasticiteten i hjernen og danner nye forbindelser i de neurale netværk, som danner og integrerer ny forandring.

Det er ligesom en indre biograf eller projektor, hvor du med bevidst nærvær ser, hører og fornemmer dig selv i en ønsket situation, som en mental træning af dit personlige ønskede mål. Det giver hele din sanselige hjerne en erfaring om, hvordan det foregår, når du allerede gør det. Derfor vil du opleve, at tilgå dit mål nemmere, fordi din hjerne allerede har lagt sporene.

Man kan sige, at når du kan tilgå ny viden i hypnose, har du forudsætningen for allerede at være god til det. Man dygtiggøre sig nemlig igennem repetition. 

Fx ved man med flere sportsgrene, at det kræver 10.000 træningstimer at blive så god, som det er muligt indenfor den pågældende sport. 

Forestil dig de unikke muligheder, fx hvis du ønsker ikke at være bange for edderkopper, gå til en eksamen fuldstændig rolig og afslappet eller noget helt tredje.

Hjerneforskning viser at vi sanser den ydre og indre verden omkring os og at disse indtryk bliver behandlet flere steder i hjernebarken, hvor alle modtagerområderne signalerer og videresender til andre områder samt samler informationen om resultatet af denne bearbejdning til bevidstheden.

Hjernen under påvirkning af hypnose

  • Tempoet sænkes i den elektriske aktivitet i hjernen. Det betyder at du på en EEG-måling kan se hvordan hjernebølgerne svinger langsommere i hypnose som i en tilstand af afslapning. Man kan se, at jo dybere hypnose du er i, des langsommere arbejder din hjerne.
  • Frontallapperne, som står for vores kritiske tænkning, bliver mindre aktive under hypnose – på den måde er du mere modtagelig overfor terapeutiske positive forslag.
  • Den højre hjernehalvdel bliver mere aktiv. Denne del af hjernen arbejder typisk mere kreativt og i billeder, og netop det bruger du aktivt i hypnosearbejdet, når du skal forestille dig nye situationer.

Hvordan virker det ubevidste sind?

I trance har du adgang til det ubevidste sind, hvilket er det lag i din bevidsthed, som du er ubevidst omkring. Det ubevidste sind adskiller sig fra det bevidste sind ved at det kan rummer forskellige mængder “sensorisk data”. Din hjerne modtager og bearbejder mere end 11.000.000 bit information pr. sekund idet du bruger din sanser til at opleve med.

Dine bevidste processer i hjernen kan max rumme 10-50 bit pr sekund, hvilket betyder, at det du er bevidst om at opleve i et givent øjeblik er begrænset til en ekstremt lille del af det du reelt modtager. Det du er bevidst om, er mindre end en milliondel af det, du reelt erfarer. Al øvrig information eller “sensorisk data” lagres i din underbevidsthed – eller det som vi kalder for det ubevidste sind.

Isbjerget illustrerer vores bevidsthed. Det som er synligt for os og det som vi er ubevidste omkring

Det ubevidste sind rummer fortrængte oplevelser – både positive som negative, hvilket giver mulighed for at hente erfaringer, erindringer og ressourcer samt bearbejde tidligere hændelser. 

Når du har kontakt med det ubevidste sind, kan du blive klogere på gamle fastlåste mønstre, overbevisninger etc., som giver dig mentale eller fysiske udfordringer, som synes umulige at løse i dit bevidste sind. Netop fordi det er gemt i din underbevidsthed, vil du måske have oplevet at gentage din uhensigtsmæssige adfærd igen og igen trods ønsket om at føle, gøre eller tænke noget andet. 

Det ubevidste sind er fra naturens side designet til at passe på din selvopholdelsesdrift og beskytter dig. Du kan derfor derfor aldrig hypnotiseres til noget, du dybest set ikke kan stå inde for ved at indgå i hypnoterapeutisk behandling.

Hypnosens historie

  • Franz A Mesmer en tysk læge fra 1700-tallet, er den første der beskæftigede sig med den hypnose vi kender fra i dag. Det havde ikke fået sit navn dengang og blev beskrevet som magnetisme.
  • I 1800-tallet fik det navnet “hypnose” af den engelske læge James Braid. Navnet kommer fra den græske gud “Hypnos”, da tilstanden mindede meget om søvn. 
  • Fortidens hypnose kalder man for “klassisk hypnose” og den udføres langt mere autoritært, hvor man giver sin klient kommandoer, hvor man i dag bruger forslag eller suggestioner, som er fremgangsmåden i den moderne “tilladende” hypnose.
  • Den klassiske hypnose har været omgivet af mystik og blevet gjort magisk, hvilket det stadig bærer præg af i dag som et levn fra fortiden. 
  • Kendte teoretikere som Freud og Jung har beskæftiget sig med hypnose og man udviklede forståelsen af, hvordan det kunne anvendes terapeutisk. 
  • Freud har efterfølgende udviklet psykoanalysen og kritiseret hypnosen, ud fra hans egen måde at anvende det på. Siden da har man  ikke beskæftiget sig meget med hypnosen.
  • Milton H. Erickson er kendt for at udvikle den moderne hypnose, som vi benytter i dag. Den er tilladende og anvender forslag frem for dikterende ordre. Det er den hypnose hypnoterapeuter i dag anvender. 
  • I nutiden er interessen for hypnose vokset igen, men på trods af den forskning man laver indenfor området, findes der stadig mange misforståelser for hvad hypnose og hypnoterapi er og ikke er. Dette skyldes bl.a. at hypnose også bliver anvendt i underholdningsbranchen af tryllekunstnere og performere

Hvad siger forskning om hypnose?

Afsnit på vej

Myter og fakta om hypnose

Under terapien bevarer du din selvkontrol og du kan afbryde tilstanden/ behandlingen i øjeblikket, hvis du får behov for det.

Nej, du er ikke helt væk som i at du sover. Du kan høre alt, hvad der bliver sagt. Du kan tale og bevæge dig, som du ønsker det. Hypnose har intet med søvn at gøre, selvom det udefra kan se sådan ud, og tit forbindes med det. Ofte opleves trance/ hypnose dog så behagelig og afslappende, at du vil føle dig forfrisket og bagefter – som om du faktisk havde sovet.

Så bliver du takseret i al den tid du opholder dig i stolen. Spøg til side. Skulle det ske at du blev så afslappet, at du falder i søvn, vækker jeg dig blidt.

Hypnose er ikke fup, men videnskabeligt anerkendt fænomen og en effektiv psykoterapeutisk behandlingsteknik. Troværdigheden omkring hypnose er udfordret, bl.a. fordi det er påvirket af mystik som blandt andet stammer fra tryllekunstnere og sceneshows, hvis primære formål har været underholdning.

Mange års forskning har påvist psykologiske, neurologiske effekter og fysiologiske processer af hypnose. 

Nej, hypnose er et anerkendt værktøj til at skabe forandring indefra gennem hjernens neurologiske strukturer, ressourcer og plasticitet.

Den moderne hypnose som anvendes i dag, adskiller sig fra klassisk hypnose ved at dens tilgang er “tilladende”, hvor den klassiske form er autoritær. Det betyder, at tilladende hypnose er baseret på etik og respekt for dig og dit ønske om forandring – og at du i princippet “har givet lov” til de forandringer og forslag, hypnoterapeuten foreslår. Derfor kan tilladende hypnose ikke sidestilles med det, du måske har oplevet ved optræden med hypnose i shows. En hypnotisør vil ofte anvende den klassiske hypnose til et sceneshow.

Man kan godt sige at hypnose er placebo uden selvbedrag. Hypnoterapi arbejder med sindets naturlige selvhelbredende kraft. Dog kan man godt få virkning af hypnose uden at tro på at det virker.

Alle mennesker kan tilgå en trancetilstand, men ikke alle er suggestible – eller åbne og modtagelige for forslag.

Har man aktiv modstand på og er lukket overfor hypnosen, trumfer hypnosen ikke. Al hypnose er nemlig selvhypnose. Hypnoterapeuten faciliterer bare en proces, alt hvad der sker inden i dig, er dig.

Din modtagelighed kan også være påvirket af:

  • At det er en dårlig hypnoterapeut
  • At du har dårlig kemi med hypnoterapeuten
  • At du ikke har tillid til terapeuten