Hvad er PDA: Patologisk krav afvisning
PDA er en engelsk forkortelse for Pathological Demand Avoidance, som man på dansk kalder: patologisk krav afvisning, men i folkemunde vil kalde ekstrem kravafvisende adfærd. Det er ikke klassificeret som en diagnose, men som en profil beskrivelse man typisk ser ledsaget af andre diagnoser, såsom autisme, ADHD og angst.
Hvordan kommer PDA symptomer til udtryk?
Har man en PDA profil, betyder det, at man kan have svært ved at imødekomme almindelige hverdags krav, som for andre mennesker, kan synes helt almindelige og ubesværede. Der er en naturlig modstand overfor krav og det medfølger en følelsesmæssig reaktion, som enten kan være synlig eller usynlig for omgivelserne. Det kan fx udløse vrede, følelsesmæssige nedsmeltninger og udadreagerende verbal og fysisk adfærd, hvilket kan have en voldsom påvirkning på omgivelserne.
Det kan være svært at forstå patologisk krav afvisning, da det også kan foregå usynligt, ved at reaktionerne sker indvendigt. Personen der har patologisk krav afvisning kan endda maskere det ved at sige ja til kravet og efterfølgende undgå kravet helt, hvor det efterfølgende bliver synligt, når kravene kontinuerligt ikke bliver opfyldt. Den frustration det kan skabe, er ikke kun for den med PDA, men også de pårørende som er en del af hverdagen, bliver ramt af frustrationen, da personen ikke er i stand til at indgå i de forventninger, der er til de helt almindelige gøremål, man deler for at for gennemført sin hverdag.
Forstå PDA’ens psykologiske natur
PDA et angstdrevet behov for kontrol, forårsaget af tvang fra indre psykiske konflikter, om undgåelse af forventninger og krav fra andre personer. Det er altså noget, man ikke selv styrer, men kan blive bevidst om, når det foregår. Det er et symptom på daglig ekstrem overvældelse og et udtryk for et underliggende behov for kontrol. Patologisk krav afvisning betyder med andre ord, at være en ”sygelig” eller ”lidende” adfærd, som begrænser den lidende og dens omgivelser.
Kan man forklare årsagen til PDA?
Når man ser PDA symptomer og PDA profilen er det oftest hos mennesker, der i forvejen har et overaktivt nervesystem og bruger mange ressourcer på at være til og (over)leve. Hos neurodivergente mennesker som har en ubehandlet ADHD eller autisme diagnose, kan det være et klassisk følgesymptom, af at have været overbelastet i for lang tid, i en overtilpasning af stress og mistrivsel.

Man kan forstå patologisk krav afvisning som en tilpasningsreaktion, hvor barnet/ den unge/ den voksne forsøger at tilpasse sig sine omgivelser ud fra de krav og forventninger der er til deltagelse, men ikke evner at rumme det mentalt. For et barn kan det fx ses som skoleværging, for en ung kan det fx være jobbet og for en voksen kan det være hverdagen i sit hjem med dem man deler sit liv med.
Patologisk krav afvisning kan man se som et følgesymptom af at være i et ”usundt miljø over lang tid – eller at være sat i et miljø uden at have de nødvendige ressourcer for at navigere i det. PDA kan man på en måde se som en del, der er skabt til at forsvare personen mod mere overbelastning, en ”beskyttelsesmekanisme” som skal sikre personens overlevelse.
Modstanden for kravet kan være et udtryk for:
- manglende tryghed til rammen (eller omgivelserne)
- manglende forståelse af forventningerne
- manglende tillid til samspillet mellem personen og den anden
- manglende tillid til egne evner / frygten for at fejle
Er PDA en kronisk diagnose?
Der er uenighed om, hvordan man bør definere og klassificere PDA, da det kan have mange ligheder med at være en diagnose, fremfor en profil der følger med en diagnose. Ligeledes er der nogen der hævder, at tilstanden er kronisk. Der er endda nogen der hævder, at patologisk krav afvisning er medfødt. Det er fortsat en diskussion, da der er begrænset forskning på dette område.
Der kan være en række fordele i at gøre PDA til en selvstændig diagnose, da en person med fx ADHD har to vidt forskellige støttebehov med og uden en PDA profil. Det kan skabe bedre muligheder for støttepersoner at hjælpe personen, da diagnoser ofte udløser en eller flere måder at behandle PDA symptomerne ud fra.
Jeg forstår selv PDA som et formbart karaktertræk. PDA symptomer kan mindskes og måske endda helt slippes, hvis man behandler angsten og skaber gode miljøterapeutiske betingelser for udvikling. Ved at kalde PDA kronisk, har det en negativ psykologisk påvirkning på individet, da det fratager dem muligheden for at udvikle sig væk fra det og hen mod en ny tilstand.

Hvad siger forskningen om PDA?
Professor Elizabeth Newson var den første der identificerede og beskrev PDA i 1980. Newson argumenterede for, at hendes beskrivelse retfærdiggjorde at Patologisk Krav Afvisning var en autisme profil, der ikke hørte under nogle af de på daværende tidspunkt officielle diagnoser, man kendte til.
Klinisk introduktion af PDA i Danmark fandt sted i 2013. Det er altså en relativ ny profil, som stadig står i skyggen af neurodivergente diagnoser og kræver mere forskning og udbredelse for at flere kan forstå PDA, PDA symptomer og PDA profilen generelt.
Et punkt, der er bred enighed om, er, at der skal mere og bedre forskning til at undersøge PDA og hvorvidt man bør definere den, som en selvstændig diagnose eller neurodivergent profil.
Book en pårørende-samtale
Læs mere
For dig som har en PDA profil
For dig som er pårørende til en med PDA