At være forælder til et barn med PDA: Generelle udfordringer og 4 strategier

At være forælder til et barn med PDA kræver noget helt særligt af dig. Børn med PDA har særlige behov, og er man i stand til at imødekomme disse behov og skabe et sund miljø omkring barnet, kan tilstandene forandre sig.

PDA står for Patologisk Demands Avoidance, og det er en profil inden for autismespektret. Et barn med PDA oplever en ekstrem angst over for krav og forventninger, hvilket kan føre til undgåelsesadfærd og ofte følelsesladede reaktioner. Denne adfærd er ikke et udtryk for trodsighed eller dårlig opdragelse, men snarere et resultat af barnets intense angst og behov for kontrol. Det kan du læse mere om her.

At være forældre til et barn med udfordringer og PDA er en rejse som ofte starter tidligt i barnets udvikling. Måske har du bemærket, at dit barn har reageret kraftigt på selv de mindste krav, og at dit barns adfærd ofte er uforudsigeligt. Måske er hverdagens rutiner blevet til kampe, og du har muligvis følt dig magtesløs tit og ofte. Om du blot mistænker dit barn for at have PDA profil eller om PDA profilbeskrivelsen er slået fast, kan det både opleves som en lettelse og en kilde til nye bekymringer. Børn med PDA har brug for, at deres omgivelser kan skabe gode betingelser for at trivsel kan blomstre.

Udfordringerne ved at have et barn med PDA

At navigere i en verden som forældre til et barn med PDA kan være udfordrende. Nogle af de største udfordringer er bl.a. :

1. At håndtere undgåelsesadfærd

Barnets undgåelse af krav betyder, at du ofte skal være kreativ i din tilgang til daglige opgaver. En simpel anmodning om at tage tøj på kan udløse en krise. Det kan stille store krav til din kreative tankegang og det er vigtigt at have for øje, så du bedst muligt kan støtte op om dit barn med PDA.

2. Sociale interaktioner

Sociale situationer kan være overvældende for et barn med PDA.

PDA hos børn gør det udfordrende at imødekomme de sociale regler og kan reagere kraftigt på uforudsete ændringer. Som forældre til et barn med PDA, er det vigtigt ikke at lægge pres på disse implicitte forventninger, der kan være i sociale sammenhænge, men reducere kravene til et minimum.

3. Skolegang og dens påvirkning på barnet med PDA

At finde den rette skole og læringsmiljø har været en stor udfordring, da skolens miljø skal være sundt og rummende for PDA hos børn. Traditionelle undervisningsmetoder fungerer sjældent for børn med PDA, og kan være nødvendigt at søge efter alternative løsninger.

Kan skolen ikke skabe et usundt miljø for dit barn grundet PDA profilen, forværres symptomerne og kan resultere i mistrivsel og skolevægring.

At være forældre til et barn med PDA, er det vigtigt at have fokus på den sikre base og have for øje, hvordan der kan skabes mest mulig tryghed (og PDA kan tilgodeses) i barnets omgivelser, hvor dit barn skal lære og udvikle sig.

PDA adfærdsmodel - en visuel forklaring på den indre proces

Strategier der kan hjælpe forældre til børn med PDA

Selvom udfordringerne kan synes som mange, kan de rette strategier hjælpe din familie. At have et barn med PDA kræver kreativ strategisk kommunikation og handling som forældre, da det vil støtte barnet i dets måde at være i verden på.

1. Forståelse og accept af PDA profilen

Det første skridt er at acceptere, at dit barn ikke kan “vokse fra” sin adfærd, da det er et følgesymptom af dit barns grundvilkår, for at leve og være i verdenen. Ved at forstå dit barns angst og behov for kontrol kan du bedre støtte og hjælpe til.

2. Fleksibilitet og kreativitet som fokus

Lær dig selv at være fleksibel og kreativ i din tilgang, når du kommunikerer og stiller krav til dit barn. I stedet for at give direkte kommandoer, kan du fx prøve at præsentere opgaver som valg eller spil. Det kan give dit barn med PDA en anden oplevelse af at modtage kravet og handle derefter. Vær nysgerrig på hvad det kræver af dig som forældre og hvordan du bliver i stand til at imødekomme denne tilgang.

3. Skab et sundt miljø for dit barn med PDA med struktur og forudsigelighed

En fast struktur og forudsigelighed hjælper børn med at føle sig trygge. Visuelle skemaer og klare rutiner har været uvurderlige, men vær opmærksom på at det ikke nødvendigvis er nok i sig selv. Som forældre er din tilgang til krav og forventninger en gamechanger.

4. Professionel støtte og specialister indenfor PDA

At arbejde tæt sammen med specialister og få adgang til terapeutisk støtte kan være afgørende for at du vedligeholder din egen trivsel. Terapeuter med erfaring inden for PDA kan tilbyde uvurderlige værktøjer og rådgivning, så du som forældre til et barn med PDA kan balancere imellem forældreopgaven og livet rundt om det. En professionel alliance i dit netværk kan være den forskel, der gør at du opnår at have et højt overskud og energiniveau til alle aspekter i dit liv, både som pårørende, forældre og som menneske.

Afsluttende tanker

Som professionel har jeg mødt flere forældre, med disse udfordringer og set forskellige strategier virke på hver sin måde. At være forældre til et barn med PDA er en rejse fyldt med udfordringer, men også med skønne øjeblikke af kærlighed og vækst. Jeg vil anbefale alle forældre at søge viden og læse bogen ”Forstå barnet med PDA.”

Tak fordi du læste med.

Book en pårørende-samtale

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *