At leve med en partner med PDA (Pathological Demand Avoidance), kan være udfordrende og kræve særlig forståelse og kendskab til strategier for at leve med en person med PDA. Dette skriv vil give dig indsigt i, hvordan du bedst håndterer og støtter din kæreste og styrker Jeres parforhold.
Strategier til at håndtere en partner med PDA
Har din samlever en PDA profil, kan det være en udfordring at få hverdagen til at hænge sammen, uden at være mærket af din partners lidelse, fx ved at du overkompenserer en del eller har mange konflikter. Det er vigtigt at være bevidst om, hvordan i kan skabe en stabil hverdag, hvor i begge trives og får en sund balance i mellem gøremål og restitution. Fordi din partner med PDA har en lidelse og du som hans/hendes pårørende, kan du ende med at være med-lidende, da den unikke hverdag i har, vil stille unikke krav til dig også.
1. Håndter PDA i dit parforhold med kommunikation
For Jeres parforhold er det vigtigt at i har en bevidsthed omkring det og derved har en platform, hvor i kan tale sammen om jeres fælles hverdag og de krav, der skaber konflikter. Selvom modstanden ligger hos din partner med PDA, vil den påvirke dig i sidste ende, enten fordi du overværer følelsesmæssige udbrud eller føler dig svigtet af manglende opfølgning på jeres aftale, hvor du ender med at føle dig alene med det endelige ansvar.
2. Bevidsthed om forventninger og krav i parforholdet
Tal om hvordan dagligdags forventninger og krav kan føre til konflikter. Selv små anmodninger kan udløse modstand og angst hos en person med PDA. Det kan være nemt at undgå anmodninger helt, blot for at få dagen til at fungere. Her er det vigtigt at gøre op med dig selv, hvor dine grænser skal gå og på hvilken måde du vil være en del af din partners liv på en positiv og hensigtsmæssig måde, uden at du overbelaster dig selv. Overkompenserer du, kan du nemt få tilpasningsreaktioner som pårørende og at det kan have en uhensigtsmæssig påvirkning på dit helbred samt jeres relation som ligeværdige partnere og/eller forældre.
3. PDA og parforholdets sociale liv
Bliv bevidste om sammen, hvordan PDA kan påvirke jeres sociale liv, og hvordan I godt kunne tænke Jer at forme Jeres sociale liv. Det kan være svært at planlægge sociale aktiviteter eller deltage i arrangementer, da disse kan udløse stress og modstand hos din partner med PDA. Vær realistisk om Jeres behov er forskellige, italesæt ambivalensen og accepter at du kan skabe meningsfulde relationer, uden at din partner nødvendigvis er med altid. Giv din partner plads til at udvikle egne strategier for at have et socialt liv med PDA.
4. Den følelsesmæssige belastning af uhensigtsmæssig håndtering af PDA i et parforhold
Den følelsesmæssige belastning, der kan være af at have PDA i sit parforhold, kan omfatte frustration, ensomhed, og bekymringer om fremtiden. Det er vigtigt du har et sted at få ”ryddet op” i den belastning, du går rundt med. Det er en måde at passe på dig selv og for Jeres parforhold. Da kendskabet omkring PDA ikke er særlig udbredt, kan det være at du vil undgå at bruge dit eget netværk til dette, da mange ikke kan eller vil forstå, hvad PDA er. For at få den bedste spejling eller rådgivning om hensigtsmæssige strategier til at leve med en person med PDA, kan det være en fordel at søge en professionel til dette.
At være partner til en person med PDA, er noget helt særligt. Selvom det kan være udfordrende, er det samtidig et forhold der kan føre til personlig vækst og udvikling. At lære at navigere i en relation med PDA kan styrke dine kommunikations- og problemløsningsevner på et højere niveau.