Uncategorized

Mine første ord

Dette er mit første blogindlæg.

Her på min blog, vil du fremadrettet kunne finde inspiration og artikler om bl.a. personlig udvikling og mental trænings tips. Bloggens omdrejningspunkt er om mit liv som alternativ behandler, både hvad jeg oplever i mit arbejdsliv og studieliv – men også mine hverdags funderinger og tankestrømme. Jeg har savnet et sted, hvor jeg kan få alle mine tanker og ord ned.

Og det bliver så her. Mit fokus med bloggen vil også handle en del om hypnoterapi og NLP (Neuro Lingvistisk Programming). Hvis du vil læse mere om det, kan du kigge nærmere på min hjemmeside, hvor det er beskrevet nærmere https://www.juliekrag.dk/terapi/ . Jeg håber du vil tage godt imod det. 

For 10 år siden blev jeg selv inspireret af NLP’ens verden, da jeg var så heldig at deltage i en selvudviklingsgruppe, der forløb over 1½ år. Derfra fik jeg integreret NLP’ens forudsætninger i mit eget liv, som efterfølgende blevmeget mere nuanceret. Det er ikke fordi jeg siger, at jeg derefter levede et problemfrit liv – selvom NLP kan meget – vil livet altid byde nye som gamle udfordringer velkommen, som vi kan forsøge at løse eller undvige, efter bedsteevne.

Hverdags problematikker og hverdags gaver, vil være andre belysningspunkter,som du kan læse om på min blog – men ja, som du kan læse, er jeg rigtig glad for NLP!

Jeg håber mine tankeskriverier vil blive til inspiration for dig.

Velkommen til. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *