Behandling af din efterfødselsreaktion
Selvom efterfødselsreaktioner er naturlige reaktioner på et graviditets -og fødselsforløb, så er det langt fra i alle situationer, at det symptomerne er hensigtsmæssige i vores parforhold, familieliv eller daglige livsførelse. Hvorfor gå med det selv og lade tiden heale, når der findes hjælp at hente? Få behandlet dine efterfødselsreaktioner med hypnose og nyd den søde tid, du aldrig får igen.
Hvad er en efterfødselsreaktion?
Efterfødselsreaktioner er et paraplybegreb, som dækker over flere forskellige psykiske reaktioner og tilstande i tiden efter fødslen.
Både mænd og kvinder kan opleve at få en reaktion.
Hvilke symptomer findes der?
Nedenfor kan du læse om forskellige reaktioner og symptomer på en efterfødselsreaktion.
Babyblues
Tudedagen der typisk rammer 3-5 dage efter fødslen og er meget varierende i styrke. Det er en hormonomstilling kombineret med søvnmangel og afkræftelse. Hormonomstillingen sker, da kroppen skiller sig af med graviditetshormonerne relativt hurtigt efter fødslen. Det kan føles som angst, nedtrykthed og modstridende følelser. Babyblues er overstået efter et par uger, bliver den hængende, så bør du blive undersøgt af din læge for fødselsdepression.
Fødselsdepression
Fødselsdepression er beskrevet og har ligheder med en almindelig depression.
Man anslår at ca. 10% kvinder oplever at få en fødselsdepression ved det første barn. Man kalder det fødselsdepression, hvis det sker under graviditeten eller frem til et år efter fødslen. For god ordens skyld vil jeg understrege, at jeg ikke diagnosticerer mine klienter i klinikken – har du brug for at få undersøgt om du lider af en fødselsdepression, kontakt da din læge eller din sundhedsplejerske.
Generaliseret angst
Generaliseret angst dækker over konstant overdreven bekymring, ængstelighed og uro – særligt omkring barnet. Det rammer 7-10 % førstegangsfødende. Det kan ramme dig med svedeture, muskelspændinger, hjertebanken eller rystelser – og nogle udvikler et enormt behov for kontrol, for at arbejde med angsten. Det kan blive invaliderende for hverdagen.
Jeg tilbyder mine klienter samtaleterapi og hypnose – hypnose er dog kun til de klienter, som ikke får medicinsk behandling eller antidepressiver mod dette, da effekten da ikke kan garanteres. Du kan læse mere om angst her.
Panikangst
Panikangst rammer ca. 1-5 % førstegangsmødre. Ved panikangst menes der pludselige og ubehagelige anfald uden nødvendige triggers eller mønstre. Du kan læse mere om panikangst her.
OCD
OCD er en angstlidelse, som påvirker den førstegangsfødende med tvangstanker, som mentale billeder, hvor baby kan komme til skade på flere forskellige måder. Det kan udvikle sig til handlingsstrategier, hvor mor fx undgår bestemte rum pga. tvangstankerne. Det kan fx være køkkenet, hvis mor er bange for baby kommer til skade med en køkkenkniv. Det bliver til tvangshandlinger for at mindske angsten.
PTSD
Når en akut stresstilstand bliver vedvarende, er der tale om PTSD. 6-10 % førstegangsfødende udvikler PTSD efter et traumatiserende fødsels- og efterfødsels forløb. Dog kan det også opstå efter fødsler som går godt, men hvor moren har følt sig hjælpeløs eller ude af kontrol under fødslen. Symptomer kan være koncentrationsbesvær, flashbacks og mareridt, øget alarmberedskab, følelsesløshed, humørsvingninger, vredesudbrud / irritabilitet. Du kan læse mere om PTSD her.
Fødselspsykose
1 ud af 1000 kvinder bliver ramt af en fødselspsykose, det er heldigvis ikke mange. Det kan være farligt for sig selv eller sit barn, hvis man har en fødselspsykose, og det kræver akut behandling og en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Dette er den mest alvorlige tilstand af fødselsreaktioner. Jeg må for god ordens skyld nævne, at jeg ikke kan modtage klienter med fødselspsykose – det er forbeholdt psykiatrien eller psykologer med de rette kompetencer.
Er efterfødselsreaktioner normale?
1 ud af 4 kvinder bliver ramt af efterfødselsreaktioner. Risikoen for at blive ramt er større, hvis du i tiden op til din graviditet eller under, mister en nærtstående person – eller hvis du selv har haft en dysfunktionel opvækst.
Er det tabu?
Ja! På trods af vi er i år 2022, er efterfødselsreaktioner stadig tabu. De tanker og følelser det kan medfølge, er ikke noget vi taler højt om. Det er en skam, fordi mange kvinder, som har det, nemt bliver skamfulde og føler sig forkerte. Det går udover livskvaliteten.
Hvad kan man gøre ved det?
Samtaleterapi, som kognitiv terapi, samt hypnose er god behandling for efterfødselsreaktioner. Det allervigtigste er, at du kan tale om det, gerne åbent om det med de mennesker, som er omkring dig. Det kan kræve mod, da nogle reaktioner kan trigge nogle meget ubehagelige tanker. At dele disse tanker kan føles meget blottende og skamfuldt. Del det derfor med nogle du stoler på og har det godt med. Overvejer du at få hjælp af en psykoterapeut, overvej da et forløb over flere gange, med nogle ugers mellemrum. Efterfødselsreaktioner bør tages alvorligt, da det går udover livskvaliteten i hele familien.
De bedste hilsner
Julie