Kan hypnose hjælpe på selvskadende adfærd?

Svaret er ja, det kan det. Men hypnosen står ikke alene. Hypnose er blot en metode til at nå målet om at blive fri af selvskadende adfærd. Hypnose behandling kombineret med samtaleterapi og åndedrættet, kan hjælpe dig mod et liv, hvor du kan være fri af den onde cirkel.

Typer af selvskadende adfærd

• Neglebidning
• Neglerøddertrævleri
• Hive hår ud på sig selv
• Skægudrivning

Dette er nogle af de mest stereotype for selvskadende adfærd. Det er også det man kalder tvangsmæssig adfærd og vi kender alle én, som gør en af disse ting. Måske har du også selv eller har haft en mild selvskadende adfærd på et eller andet tidspunkt.

Udover kan man også sige at alkohol overforbrug og misbrug hører under kategorien selvskade. Det samme for narkotika overforbrug og misbrug. Tobaksrygning er som sådan også selvskadende adfærd, da adfærden skader dine lunger, samt væksten i din krop. Vi kategoriserer den dog mere under sundhed, afhængighed og dårlige vaner. Alkohol, narkotika og tobaksrygning er modsat de andre, ikke nogle der skader kroppen direkte – men indirekte, da skaderne kommer over tid alt efter størrelsen af indtaget.

Man kan sige at denne type skade mere minder om spiseforstyrrelser, som også skader kroppen indirekte og over tid. Spiseforstyrrelser er også selvskadende adfærd – en alvorlig en af slagsen, som i værste tilfælde kan føre til døden.

For at læse mere om spiseforstyrrelser kan du klikke her.

Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig med ovenstående problematikker, så er du velkommen til at kontakte mig for en afklaring. Skriv til mig på kontakt@juliekrag.dk . Jeg vil med glæde svare dig på de spørgsmål, du evt. måtte have – både som klient eller pårørende.

Øvrige typer selvskade

Ser vi bort fra de overnævnte typer, finder vi en lang række andre typer selvskadende adfærd – også i en meget alvorlig karakter.

Impulsiv selvskade:

• Cutting
• Slå sig selv
• Brænde sig selv med cigaretter
• Brænde sig selv med kogende vand
• Kradse sig selv
• Tage en overdosis piller

Det er værd at nævne, at der udover også findes skader som er forårsaget i en psykotisk tilstand, fx amputering af lemmer. Denne er langt mere alvorlig og skadende, for den som udfører det.

Lider du af selvskadende adfærd?

Lider du af en selvskadende adfærd af impulsiv eller alvorlig karakter og leder efter en behandler, som kan hjælpe dig, er det min klare anbefaling, at du søger hjælp i psykiatrien – eller finder en behandler, som har erfaring med den slags problematikker. Er du i tvivl, så ring til vedkommende, for at få en afklaring om han eller hun, kan hjælpe dig – eller den, som du ønsker skal have hjælp. Det er nemlig rigtig sjældent, at dem som har selvskadende adfærd, selv søger hjælp.

Da jeg ikke har den fornødne erfaring eller faglige baggrund, som dækker problematikkerne impulsiv selvskade og selvskade under psykose, tager jeg ikke klienter ind med denne problematik.

Definition af selvskade

Selvskadende adfærd er et paraplybegreb, som dækker over flere ting. Det de alle har tilfælles, er at det er skadeligt for kroppen og at man påfører kroppen skade.

Det kan være en måde at regulere sine følelser på, når tingene føles svære.

Det er en indlært mestringsstrategi, som kan hjælpe med at håndtere det, der er svært for personen. Altså en måde som vedkommende brugere igen og igen.

Det giver en følelse af at være i kontrol og kan opleves positivt af den, som har den. Selvskadende adfærd bliver altså et værktøj, som vedkommende får sværere og sværere ved at skille sig af med.

Der opstår et afhængighedsforhold til adfærden og den selvskadende bliver fanget i en ond cirkel. se figur.  Først oplever den selvskadende at adfærden lindrer tilstanden. Efter kommer der så følgevirkninger: skyld og skam, tomhed og behov for selvstraf. Det booster så følelsen af mistrivsel og afhængighedsforholdet.

Ved alvorlig selvskade som fx spiseforstyrrelser, er det er unormalt at denne eskalering påvirker forældre til den selvskadende, som i værste fald ender med at forlade arbejdsmarkedet, for at passe sit “syge” barn. Der kan altså også starte et afhængighedsforhold til forældren.

Når afhængighedsforholdet eskalerer og adfærden ender med at tage magten fra den selvskadende, ophører følelsen af kontrol. Det er et paradokset. Det vedligeholder selvmedicineringen, da den selvskadende da vil jage kontrollen igen.

Selvskade i psykiatrien

Selvskade er en lidelse, som hører under gruppen F60-69 på ICD-10 diagnosesystemet, som er afsnittet der omhandler: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd.

Det helt præcise afsnit er F63, som beskriver vane og impulshandlinger.

Selvom det er beskrevet i dette afsnit, er selvskade ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. Man betragter det derimod som et nonspecifikt symptom i relation til andre psykiske vanskeligheder.

( Det skal lige nævnes, at emnet spiseforstyrrelse har sin egen beskrivelse, fordi man har anerkendt det som en diagnose. Spiseforstyrrelser hører under F50-53 der omhandler: Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer. Derunder F50 som er spiseforstyrrelser.

Fra år 2022 er den udvidet med Tvangsoverspisning, det som hedder BINGE EATING DISORDER. )

Hvem rammer selvskadende adfærd?

• 11% af danskere i alderen 18-80 år har erfaring med selvskade (2015)
• 18-25 årige har 32 % erfaring med selvskade på  et tidspunkt i deres liv.
• 26-30 årige 30 %.
• 31-40 årige 28 %
• 41+ årige 4%

• 82% har hørt om selvskade

En tredjedel har kendskab til at nogen i deres omgangskreds yder selvskade.

• Heraf 65 % hos de unge 18-25 år.

(Kilde: Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade)

Ud fra de her tal, kan man konkludere at selvskade er udbredt og ”almindeligt”, særligt i blandt unge mennesker.

Man ved også, at det er ligeligt fordelt mellem kønnene, når der er tale om selvskadende adfærd.

Da selvskadende adfærd er en skjult lidelse og mange ikke søger hjælp, betyder det der er et mørketal, som skjuler de præcise tal.

Før i tiden var selvskadende adfærd noget man så sammen med svær psykisk sygdom, hvor det i dag er blevet mere og mere udbredt og nu ses blandt typiske mennesker uden psykisk sygdom eller psykiske lidelser.

Da flere og flere unge oplever at have psykisk mistrivsel og flere af disse havner i det psykiatriske afsnit, kan man se en sammenhæng i at flere og flere udvikler selvskadende adfærd (eller spiseforstyrrelser).

Målgruppen for selvskadende adfærd

Dem der er målgruppen for selvskadende adfærd, springer ud på det der kaldes risikoadfærd.
(En risikoadfærd defineres som en sundhedsadfærd, hvor en person øger sandsynligheden for at blive udsat for sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker. Ifølge sst.dk)

Det er personer som oplever flere eller alle af følgende:

• Dysfunktionelle omgivelser som fx i hjemmet, i skolen, relationer eller jævnaldrene
• Dysfunktionel adfærd som viser sig ved at den selvskadende gennemgående trækker sig fra det sociale
• En overordnet følelse af mangel på evner og færdigheder, pga. en oplevelse af uoverkommelige krav og præstationer
• Et stærkt ønske om kontrol
• En gennemgribende følelse af ikke at være god nok
• At være udsat for mobning eller socialt fravalgt på en anden måde
• At have utrolig svært ved at være en til en med andre

Selvskadende adfærd er et samfundsmæssigt problem

Der kan være flere årsager til hvorfor et stigende antal mennesker oplever at have besvær med en-til-en relationer. Men det er tydeligt, at der er tale om et samfundsmæssigt problem. Børn har brug for støtte og guidning af  voksne, til at lære at indgå i en-til-en relationer. I tidens daginstitutioner oplever vi i øjeblikket for få voksne og for mange børn, hvilket sætter den støtte til udvikling børn skal have, under pres. Børn kan få sværere ved at udvikle sociale kompetencer, fordi udsatte børn risikerer at mangle den støtte, de skal bruge for at være med i leg med andre og være en god ven. Får dette barn ikke en tidlig indsats og hjalp, kan barnet risikere at tage sit besvær med i sin ungdom og i sit voksen liv.

Med dette udsagn mener jeg ikke, at vi skaber risikoadfærd i de danske daginstitutioner. Det er blot et eksempel på en lille faktor, der kan spille ind på et menneskes liv. Det er ikke lig med at børn i daginstitution udvikler risikoadfærd.

Ud fra et kulturpsykologisk perspektiv

Lad os samtidig kigge på hvordan kulturen påvirker individet i det senmoderne samfund. Der er flere faktorer, som påvirker mennesket i forhold til at udvikle risikoadfærd.

Kulturbærende mode:
Fx er det æstetiske skønhedsideal for kvinder en ting, som udstråler kontrol og karakterstyrke. En herskende stemning om, at vi helst ikke skal vise vores omverden, at vi har det hårdt. Det er forbundet med skam.

Kulturbærende legetøj:
Barbie har været et legetøj gennem tiden, som er sprunget ud af det ideal. Man har siden da modificeret hende, efter man er blevet bevidst om, hvilke signaler der er, i den slags legetøj.

Kulturbærende TV:
MTV har været trendsættere for musikkulturen i forhold til, hvordan kvinder skulle udfolde sig og se ud. Sexisme har været stærkt gennemgribende i den udvikling, der fandt sted. Det har påvirket kravene blandt unge og særligt blandt kvinderne.

Kulturbærende sport og livsstil:
I den nyere tid ser vi fitness kulturen, som er blevet det nye normale motionsform for rigtig mange mennesker. Det er altid tilgængeligt og nemt at tilgå. Fitness har endda defineret den nye normale måde at tabe sig på: Kalorietælning, kostplaner og fitness. Restriktiv spisning påvirker folk forskelligt, hvor mange mennesker oplever at få et forstyrret forhold til mad. Den sunde livsstil risikerer da at gå tabt.
Det er også blevet en overbevisning hos mange mennesker, at de kun kan tabe sig med hjælp fra en coach. En coach som taler ind i samme billede og ikke nødvendigvis har den fornødne viden om (eller uddannelse i) psykologien der ligger bag denne måde.

Flere online coaches kommer beklageligvis til at vildlede deres kunder, da de ikke har den fornødne viden om, hvad der påvirker selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser. Da der fortsat ikke er nogen lovgivning indenfor dette – og man anser det for at være kundens egen skyld, hvis man lader sig vildlede af en coach og en spiseforstyrrelse blusser op – kan det sammenlignes med det vilde vesten. Man bør derfor passe rigtig godt på, hvis man tidligere har været selvskadende i forhold til sin krop og ernæring.

Ud fra det sociologiske perspektiv

Her kan du læse om, hvordan individet bliver påvirket i en gruppesammenhæng. Som et socialt væsen, der har et behov for at høre til eller være med i gruppen.

Der findes et hav af online fællesskaber for spiseforstyrrede og selvskadende personer. Fællesskaber hvor man ser, der er smitteeffekt blandt medlemmerne i fællesskabet. I takt med disse websites lukkes ned, åbnes der nye. Det er svært at slå ned på, selvom det er blevet nemmere og nemmere at føre kontrol over den form for grupper på de sociale medier, såsom facebook.

På instagram har like funktionen og algoritmen været med til at belønne en bestemt type billeder, der bl.a. indirekte opfordrer brugerne til at være tynde og fejlfri. Man ser endda apps blive udviklet, udgivet og brugt til at give ekstra af den slags effekter, fx en slankere talje. Rammer man det algoritmen kan lide, bliver brugerne belønnet og opnår på den måde flere følgere og større rækkevidde. Det har været med til at skabe et forvrænget syn på udseende og krav til hvordan man skal se ud på sociale medier.

Det har nogle uetiske online coaches benyttet sig af og det skaber i øjeblikket vildedende markedsføring. De får brugere til at reklamere for sig, på deres profiler igennem mad billeder og opskrifter, som en slags del af deres slankeforløb. Nogle coaches er så skruppeløse, at de får deres klienter til at spise afføringsmidler for at de kan få nogle hurtige og synlige før og efter billeder. De er rigtig svært for pigerne at sige fra overfor dette. Disse coaches håndterer klienternes nedture og mangel på præstation med at skyde skyld og stresse over at de skal præstere endnu mere. Til trods for at kravene er uoverkommelige.

Så kig dig rigtig godt for derude, hvis du overvejer at få hjælp af en online coach til dit vægttab. Du kan rådføre dig på Instagram profilen “daarligonlinecoaching”.

Der er ved at være et opbrud med den her tavshedskultur, som har hersket omkring emnet. Det er fortsat svært for klienter at gøre modstand overfor den dårlige behandling, de oplever, da der hersker meget victim blaming overfor de kvinder, som bliver fanget i følelser som skyld og skam over ikke at lykkes.

Vi lever altså i en kompleks verden, hvor mange af de arenaer vi begår os i, påvirker os på godt og ondt. Dette er ikke ment som, at vi alle bliver selvskadende over tid. Men det betyder, at vi skal passe godt på hinanden – særligt dem, som har risikoadfærd.

Hvad kan man gøre ved selvskadende adfærd?

Har du selvskadende adfærd og ønsker at blive fri af det? Eller kender du en tæt på, som du ønsker at give et råd med på vejen?

Mit bedste råd til at bryde den negative spiral, er at arbejde med selvværdet. Træn det og øv dig i at have et godt selvværd. Selvværdet er nøglen til din transformation. Du kan læse mere om selvværd her.

Du kan også træne din bevidsthed, så du bliver afklaret omkring, hvilke situationer, du oplever at have et større behov for kontrol. Det er som regel i de situationer, hvor man er presset, at strategierne for følelsesregulering kommer i spil. Gør disse situationer til delmål. Kig på hvad der skal til, for at din trivsel bliver bedre.

Dette er oplagt at arbejde med i samarbejde med en psykoterapeut, som kender til sindets veje og mekanismer.

Jeg håber, at denne artikel har givet dig, det din nysgerrighed havde brug for, idet du startede med at læse.

De bedste hilsner
Julie